Besøg for ungdomsuddannelser
Gør de unge på STX, HTX, HF, HHX eller andre ungdomsuddannelser klogere på klima, bæredygtighed, energi og ressourcer.
Lad dine elever komme helt tæt på den grønne omstilling i Aarhus i praksis.
Gå på opdagelse i Kredsløbs ambitioner for Fremtidens fjernvarme i en udstilling, skabt i samarbejde med arkitektstuderende fra Arkitektskolen Aarhus. Her kan I blive klogere på Kredsløbs planer og de spændende, nye teknologier, der skal skabe varmen til din radiator og dit morgenbad.
Vi tilbyder en kort introduktion til fjernvarme i dag, udstillingen og planerne for Fremtidens Fjernvarme. Der vil herefter være mulighed for at gå rundt i udstillingen på egen hånd, samt stille spørgsmål til projektet og udstillingen.
Et besøg tager ca. en time
Der er max plads til 30 deltagere.
Besøg affalds-energianlægget
Hør om grøn omstilling og fjernvarme: Få indblik i affaldsforbrændingen, det biomassefyrede kraftvarmeværk i Lisbjerg, elkedler ved Studstrupværket og varmepumper ved Aarhus Ø.
Et besøg tager cirka 2 timer.
Der er plads til max 30 personer. Hvis I er flere end 30 personer, skal I booke to tider.
Kontakt os
Du er velkommen til at sende os en mail. Vi svarer så vidt muligt inden for 2 hverdage.
Skriv til os
Du kan finde svar på nogle af de spørgsmål, vi oftest får under Spørgsmål & svar.
Har du spørgsmål?
Mangler du tal eller data til en opgave?
Vil du gerne vide, hvor meget affald hver indbygger i Aarhus producerer? Hvor mange besøg, der er på genbrugsstationerne om året? Eller hvor meget storskrald vi henter rundt omkring i Aarhus Kommune?
Her kan du finde tal og data for de seneste år.