Gå til indhold

Open call: Designudstilling om Fremtidens fjernvarme i Aarhus på DOKK1 

Med Open call konkurrencen inviterer Kredsløb studerende fra Aarhus Arkitektskole til at designe og opføre en udstilling på DOKK1 om Kredsløbs ambitioner for fremtidens fjernvarme. 

Fremtidens fjernvarme er for alle aarhusianere, og derfor skal udstillingsdesignet give mulighed for, at børnefamilier, skoleklasser, studerende, voksne og pensionister fra hele Aarhus Kommune kan opleve fremtidens fjernvarme gennem en smuk og selvforklarende arkitektonisk formidling, understøttet af faktafilm. Samtidig skal det være et formidlingsrum, som Kredsløbs eventteam kan bruge til rundvisninger.  

Kredsløb opfordrer og udfordrer konkurrencens deltagere til at gentænke poetiske, nærværende og informerende udstillingsdesign – til gavn for alle aarhusianere.  

Sæt dit aftryk på Aarhus 

Vær med til at skabe fortællingen om fremtidens energiforsyning, når vi gentænker måden at producere fjernvarme på gennem brug af vedvarende energikilder.  

Opgaven er ikke blot at konceptudvikle og designe en udstilling, men også at opbygge den på Udsigten på DOKK1 i foråret 2026. Vi opfordrer deltagerne til at udnytte modulær opbygning, ’design for disassembly’ og genbrugsmaterialer som et bidrag til den løbende debat om arkitekturens rolle i en verden med knappe ressourcer.  

  • Hvordan kan vi formidle teknologier for vedvarende energiforsyning, selvforklarende og i øjenhøjde for alle aarhusianere? 
  • Hvordan skaber vi en udstilling med et minimalt ressourceforbrug, som samtidig skal kunne nedtages, splittes i mindre moduler og opstilles på andre lokationer?  
  • Hvordan kan udstillingsprojektet skabe en æstetisk, poetisk og oplysende oplevelse af fremtidens energiforsyning, for den brede befolkning og inspirere til nye greb og tilgange? 

Om konkurrencen 

Visionen er at skabe en borgernær, demokratisk og poetisk formidling af fremtidens fjernvarme til alt fra skolebørn til voksne besøgende i alle aldre som et showroom for Kredsløbs konkrete og ambitiøse arbejde med fremtidens fjernvarme.  

Udstillingen skal fungere som lige dele kulturel oplevelse og som formidlingsrum for teknologierne i omstillingen af fjernvarmeproduktionen. Det er afgørende, at udstillingen bidrager med viden, inspiration og fascination, samtidig med at den tager højde for den brede demografiske sammensætning i DOKK1’ens 1,1 mio. årlige besøgende. Det er også vigtigt, at de besøgende kan besøge udstillingen på egen hånd. 

Digitale elementer vil indgå herunder blandt andet skærme til brug for Kredsløbs egen kampagnefilm. Skærme og film skal tænkes ind i designet, men leveres af Kredsløb i form af en kampagnefilm på to minutter og seks kortere forklarende film om teknologierne bag fremtidens fjernvarme.

Konkurrencen består af både et udstillingsdesign og konstruktion af udstillingen:

1. Udstillingsdesign – for alle
Der kan indsendes bidrag på udstillingsdesign frem til den 28. november 2025 kl. 21:00. 
Vinderforslaget offentliggøres ultimo 2025. 

 2. Konstruere og opbygge udstilling på Udsigten på DOKK1 – kun vinderforslag
Vinderen skal opføre og bygge den fysiske udstilling på Udsigten på DOKK1 til den 10. marts - 20. april 2026.  

Løsningen skal nemt kunne samles og tages ned, transporteres og opbevares. Der skal derfor også udarbejdes en vejledning til opsætning og nedtagning. 

Kredsløb stiller en medarbejder fra eventteamet (ikke håndværker) til rådighed som support til opstilling og Kredsløb sørger for nedtagning.   

Vi glæder os meget til at se jeres forslag.

Bagom Kredsløb og vores ambition

Kredsløb håndterer affald for 184.000 husstande i Aarhus Kommune og leverer fjernvarme til ca. 330.000 kunder i Aarhus-området.    

Forsyningssektoren spiller en central rolle i Danmarks grønne omstilling, og derfor arbejder Kredsløb på at omstille fjernvarmen i Aarhus, blandt andet ved at udfase træpiller helt og sænke forbruget af biomasse kraftigt. Fremtidens fjernvarme skal i langt højere grad produceres med vedvarende energi fra forskellige anlæg – herunder luft-til-vand-varmepumper, spildevandsvarmepumper, havvandsvarmepumper og geotermisk varme.

Aarhus Kommune ønsker at minimere brugen af biomasse og mindske vores importafhængighed af energikilder udefra, men biomasse i form af halm vil fortsat indgå som et mindre supplement sammen med det affald, der fortsat vil blive produceret.   

Lokationen DOKK1 

DOKK1 er både et kulturhus og et samlingssted for hele Aarhus uanset alder og interesser. DOKK1 samler offentlige institutioner som bibliotek og borgerservice med DR Sporten og Vejret, og fungerer som en hub for fællesskab, fordybelse, læring og leg samt en platform for demokrati og katalysator for innovation. DOKK1 har omkring 1,1 million besøgende årligt. 

Udstillingen skal designes til det åbne rum ”Udsigten”, placeret på niveau 2. Udsigten har en imponerende udsigt over Aarhus by og hav, og de store vinduer kan samtidig bidrage til at trække besøgende fra DOKK1’s legeplads ind.  

Lokation, medier og materialer 

Krav og ønsker til løsning

Kunstnerisk formidling

Kunstnerisk formidling

Kredsløb ønsker at skabe en udstilling, som formidler omstillingens tunge teori til en oplevelse for aarhusianerne.  

Herunder er der inspiration fra en række udstillinger, som vi finder interessante, fordi de på hver sin måde arbejder med formidling på en borgernær, demokratisk og poetisk måde.

Udstillingen Weerhoud, (afrikaans og betyder tilbageholdt), af kunstneren Igshaan Adams er et sanseligt og poetisk univers af delikat vævede billedtæpper og skulpturelle støvskyer fremstillet af perler, muslingeskaller, reb, silke, sølvkæder og meget andet.  

Udstillingen blev afholdt på AROS den 18. januar til 10. august 2025. 

Udstillingen Primitive Future – Everything is circulating af stjernearkitekten Sou Fujimoto er et bygningsværk og en tredimensionel drømmetegning med alt fra minimalistiske boligkoncepter til hele byer.

Udstillingen blev afholdt på Utzon Center den 6. juni 2024 til 2. februar 2025. 

Udstillingen FEEL ME – MIND x BODY x SPACE af 27 danske og internationale kunstnere og designere som f.eks. DRIFT, Daniel Wurtzel, Liz West og Cecilie Waagner Falkenstrøm er en særudstilling, som med store installationer og sanselige værker stiller spørgsmål til følelsernes natur og rolle i det 21. århundrede. 

Udstillingen afholdes på Trapholt den 26. september 2024 til 30. december 2025. 

Udstillingen "NEOCODOMOUSSE" af det tyske arkitektfirma Raumlabor, om mulige fremtidsscenarier for en by, der tidligere levede af at producere skibe, fly og brændstof. 

Udstillingen blev afholdt i en tidligere ubådsbase i Saint-Nazaire, Frankrig den 3. juni – 9. oktober 2016. 

Økonomi

Økonomi 

1. Udstillingsdesign 

Præmie til vinderforslag: 50.000 kr. 

Præmie til forslag nr. 2 og 3 på 5.000 kr. for hvert forslag. 

Hvis I deltager som en gruppe, vil hver person modtage sin egen andel af præmien. 

 2. Konstruere og opbygge udstilling på DOKK1 – kun vinderforslag 

Budget til realisering af udstilling på DOKK1 inkl. alle udgifter ekskl. moms og arbejdstimer på op til maksimum 150.000 kr. 

Vinderen skal ud fra det afleverede budget sikre, at budgettet holdes. Kredsløb vil afholde et møde med vinder, hvor detaljer for håndtering og køb af udgifter og arbejdstimer gennemgås.  

Lokation

Lokationen DOKK1 

DOKK1 er både et kulturhus og et samlingssted for hele Aarhus uanset alder og interesser. DOKK1 samler offentlige institutioner som bibliotek og borgerservice med DR Sporten og Vejret, og fungerer som en hub for fællesskab, fordybelse, læring og leg samt en platform for demokrati og katalysator for innovation. DOKK1 har omkring 1,1 million besøgende årligt.  

Udstillingen skal designes til det åbne rum ”Udsigten”, placeret på niveau 2. Udsigten har en imponerende udsigt over Aarhus by og hav, og de store vinduer kan samtidig bidrage til at trække besøgende fra DOKK1’s legeplads ind.  

Udsigten er et af DOKK1’s åbne rum, som giver god mulighed for et spændende og inviterende design, meget gerne med ‘satellitter’ på arealet, der leder besøgende ind til Udsigtens egentlige udstillingsareal.  

Udstillingsområde (1): 

  • Loftshøjde: Maks. højde for udstilling er 300 cm 

  • Længde: 800 cm 

  • Bredde: 800 cm 

  • OBS: vær opmærksom på område med plads til stole skal bibeholdes samt flugtvej og brandslange på venstre side, som skal være både synlige og tilgængelige. 

 

Mindre udstillingsområde (2): 

  • Loftshøjde: Maks. højde for udstilling er 200 cm 

  • Længde: 500 cm 

  • Bredde: 800 cm 

 

Generelle specifikationer 

  • Ikke mulighed for ophæng i lofter eller på vægge  

  • Ikke mulighed for klæb på gulve, vægge eller lofter  

  • Vær opmærksom på elevatorstørrelse og husets døre  

 

Løsningen skal leve op til DOKK1’ens regler og anvisning til brug af området.

Specifikationer for digital formidling

Specifikationer for digital formidling 

Der skal være plads til formidlingsstationer med i alt to skærme. Skærmene vil afspille kampagnefilm om teknologierne og der er adgang til explainer-film om teknologierne via QR kode. 

Digital formidling pr. skærm: 

  • 55” skærm på fod: 1.278 mm x 743 mm 

Genbrugsmateriale

Genbrugsmateriale 

Der indgås en aftale med vinderen om adgang til gratis genbrugsmaterialer fra området med Genbrug på Kredsløb genbrugsstationer. Nærmere information vil blive delt med vinderen. 

Forsikring

Forsikring 

De studerende skal være dækket af egne ansvars- og ulykkesforsikring.

Adgangsforhold

Adgangsforhold for opsætning og nedtagning

Åbningstider 

Mandag-fredag kl. 8:00-22:00.  

Parkering 

Betalingsparkering: egenbetaling, ikke dækket af Kredsløb 

Vareaflevering/afhentning 

Kør rundt om bygningen og drej til venstre, hvor der kan læsses af. Indgang gennem dobbeltdør (2 m bred) og adgang til gods- og vareelevator 

Elevator til 2. niveau 

1 godselevator: 3,5m dyb, 2,5m høj, og 2,1m bred, Maks. 5000 kg. 

1 vareelevator: 2,5m bred, 2,4m høj, Maks. 4000 kg 

Proces og sparring 

Konkurrencen indledes med en åben briefing. Her vil arkitekt Maa Rasmus R. B. Maabjerg fra Rumgehør Studio sammen med Kredsløb præsentere konkurrencens kriterier og inspirere til muligheder med afsæt i tidligere udstillinger på lokationen.

Rasmus R. B. Maabjerg vil desuden stille sig til rådighed for sparring, spørgsmål og feedback på ideer og løsninger en gang i konkurrenceperioden sammen med Kredsløb.

 

Vigtige datoer 

  • 8. oktober 2025 kl. 12:15-13:00: Open call kick-off på Arkitektskolen Aarhus 

  • 17. oktober 2025: Deadline for tilmelding og spørgsmål kl. 21:00
    Tilmeld via E-mail til opencall@Kredslob.dk  

  • 29.og 30. oktober 2025: mulighed for besvarelse af spørgsmål ved arkitekt Maa Rasmus R. B.  Maabjerg, Rumgehør Studio og Kredsløb 

  • 28. november 2025 kl. 21:00: Deadline for aflevering
    Aflevér via E-mail til opencall@Kredslob.dk  

  • 12. december 2025: Offentliggørelse af vinder  

  • 12. januar-1. marts 2026: Produktionstid  

  • 10. marts 2026: Opsætning af udstilling på DOKK1, Udsigten 

  • 11. marts 2026 - 19. april 2026: Udstillingen er åben. 

Aflevering og bedømmelse

Krav og ønsker til løsning

Hvem kan deltage?

  • Du skal være arkitektstuderende på Arkitektskolen Aarhus 

  • Du kan deltage individuelt eller i gruppe 

  • Grupper kan deltage på tværs af årgang 

  • Der er intet maksimum på antal deltagere per gruppe. 

Afleveringskrav

Konkurrencens afleveringskrav:

1. Udstillingsdesign - for alle 

Deltagerne skal tilmelde sig open call konkurrencen. Deadline for tilmelding og spørgsmål til sparring: 17. oktober 2025 kl. 21:00

E-mail skal sendes til: Kredsløb A/S på e-mail: opencall@Kredslob.dk  

Deltagerne skal aflevere et forslag til et udstillingsdesign, som formidler fremtidens fjernvarme.  

  • Én samlet pdf (maksimum 5 antal sider A3 (Portræt) på max 10MB som indeholder: 
  • Projekt titel (team navn) 
  • Navne og uddannelsesår på alle holdmedlemmer 
  • E-mail og telefonnr. på alle holdmedlemmer
  • Navn på budgetansvarlig person
  • En kort tekst, som beskriver tilgangen, konceptet, materiale tilgang og planlægning / byggeproces.
  • For vinder af 1., 2. og 3. pladsen skal vi bruge CPR nr. til udbetaling af præmie. 
  • Budget til realisering af udstillingen inkl. arbejdstid (beskattes som B-indkomst) og alle omkostninger ekskl. moms til materialer, transport af materialer, evt. håndværkerudgifter, strøm, stillads, belysning, transport af udstillingen til DOKK1, samt opstilling mv. på op til maksimum 150.000 DKK.
  • Alle nødvendige plantegninger, opstalter, snit og perspektiver i 1:50 eller relevante detaljer i selvvalgt skala. 
  • Visuelle materialer der viser dit / jeres design. Dette kunne være en skitse, tegning, collage eller modelfotos.  

Deadline for aflevering er: 28 november kl. 21:00 

Materialer skal sendes til: Kredsløb A/S på e-mail: opencall@Kredslob.dk  

2. Konstruering og opbygning af udstilling på Udsigten på DOKK1 – Kun for vinderforslaget 

Vinderen har ansvaret for at konstruere og opbygge selve udstillingen på DOKK1 indenfor det samlede budget.  

Opsætning den 10. marts 2026 i DOKK1 åbningstider. 

Der vil være hjælp til opsætning fra en fra Kredsløbs eventteam (ikke håndværker).  

Bedømmelseskriterier

Designet skal være statisk og driftsmæssigt sikkert at flytte fra lokation til lokation.  

Designet skal tage højde for mange forskellige besøgende, sikkerhed, logistik og tilgængelighed for personer med handicap.  

Designet skal være udviklet med et ressourcebevidst udgangspunkt og med ​​bæredygtige materialer.   

Designet skal kunne fjernes og flyttes uden at efterlade permanente spor på lokaliteterne. Borring eller montering i omgivelser er ikke tilladt, medmindre andet er aftalt med lokationerne. Eksisterende belægninger, beplantning, inventar og andre elementer må ikke beskadiges eller fjernes uden forudgående aftale.  

Designet skal kunne opsættes og nedtages på én dag. 

Designet skal reflektere Kredsløbs visioner og ambitioner og have en umiddelbar wow-factor. 

Kredsløb ejer projektet efterfølgende og designer vil blive nævnt ved brug. 

Dommerkomité

Til at udpege vinderen har Kredsløb sammensat en tværfaglig dommerkomité bestående af: 

 

  • Rumgehør Studio, Rasmus R. B. Maabjerg, Arkitekt Maa  

  • Arkitektskolen Aarhus, Lektor i Urban Design Rune Bach 

  • Arkitektskolen Aarhus, Professor i bæredygtig bygningskunst og regenerativt byggeri Lotte Bjerregaard 

  • Kredsløb, Lene Smith Friis, Forretningsudvikling   

  • Kredsløb, Kim Peters, Strategiske Anlægsprojekter 

  • Kredsløb, Anja Tønning, Marketing 

Præmier

En jury vil vurdere de indsendte forslag og udvælge én vinder baseret på koncept, udførsel og materialer. Det udvalgte vinderteam er ansvarlig for at deres design og produktion er af højeste kvalitet i konstruktionsøjemed og er ansvarlig for første opsætning på DOKK1.

Vinderen af konkurrencen tildeles 50.000 kr.

Der vil være præmie til forslag nr. 2 og 3 på 5.000 kr. for hvert forslag

Hvis I deltager som en gruppe, vil hver person modtage sin egen andel af præmien.

Vinderen får lov til at bygge sit udstillingsdesign i midten af Aarhus og det vil blive fremvist på fremtidige, prominente lokationer.

Vinderen bliver eksponeret via Kredsløbs egne kanaler som led i en større marketingkampagne. Desuden vil vinderforslag og udstillingen blive eksponeret på Kredsløbs hjemmeside, nyhedsbreve og egne sociale medier samt DOKK1’s hjemmeside.