Gå til indhold

Hvad vil du gerne
søge frem?

Den røde kasse er ikke blevet tømt

Det kan enten skyldes, at skraldebilen ikke havde plads til flere kasser, eller at din røde kasse altid står ude. Den røde kasse må kun stå på beholderen, når den skal tømmes.

Du kan stille kassen ud på beholderen til mad- og restaffald igen, næste gang den bliver tømt - eller du kan bestille afhentning af den røde kasse her.

Sådan bruger du den røde kasse

1. Tag kassen ind

Tag den røde kasse ind og stil den i bryggerset, skuret, garagen, på terrassen eller hvor du har plads. Den må kun stilles ud til de andre beholdere, når den skal tømmes. 

2. Fyld kassen godt

Vent med at stille kasse ud til tømning, før den er godt fyldt op. Kassen må veje op til 4 kg. Husk, at batterier og elpærer skal i hver sin pose med knude på.

3. Stil kassen ud tæt på tømning

Af hensyn til sikkerheden (f.eks. nysgerrige børn) bør du først stille den røde kasse ud oven på beholderen dagen før skraldebilen kommer. Sørg for, at alle fire hængsler på kassen er ordentligt lukket. 

4. Brug genbrugsstationen

Du er meget velkommen til at tage den røde kasse med på genbrugsstationen og tømme den. 

Få tømt den røde kasse til farligt affald

Blev din røde kasse ikke taget med, og kan du ikke vente med at få den byttet til en tom kasse, til næste gang skraldebilen kommer forbi? Så kan du bestille en tømning ved at udfylde formularen her. 

Kassen bliver byttet til en tom næste tirsdag (bestil senest mandag kl. 12).

Husk, at stille kassen ud ovenpå beholderen dagen før.

Hvad må komme i den røde kasse?

I den røde kasse til farligt affald må der komme:

  • Spraydåser
  • Kemikalieflasker
  • Malingrester
  • Småt elektronik
  • Lyspærer (i pose med knude på)
  • Batterier (i pose med knude på)

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at skrive eller ringe til Kundeservice.

Vi sidder klar ved indbakken og på tlf. 77 88 10 10 alle hverdage kl. 9-14.