Kom godt i gang med dit nye job
Vi vil så gerne byde dig godt velkommen i dit job hos Kredsløb.
Derfor er din første tid nøje planlagt for at sikre, at du får den bedste start.
Hvad vil du gerne
søge frem?
Vi vil så gerne byde dig godt velkommen i dit job hos Kredsløb.
Derfor er din første tid nøje planlagt for at sikre, at du får den bedste start.
Vi introducerer dig til, hvad Kredsløb arbejder for, og hvordan du som medarbejder bidrager til vores fælles mål.
Du bliver oplært i dine arbejdsopgaver, så du er klædt på til selvstændigt at kunne mestre din funktion.
Vi sørger for du føler dig velkommen og er en vigtig del af teamet.
”I mit job har jeg altid fokus på, hvordan du udvikler dig personligt og fagligt i forhold til jobbet - enten gennem kurser eller sidemandsoplæring.
Du lærer hele tiden noget nyt.”
”Jeg er med til at sikre et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Det gør vi ved at give de bedste vilkår i forbindelse med arbejdsopgaverne i driften.”
Sådan foregår rekrutteringsprocessen og opstarten for nye medarbejdere hos Kredsløb.
Når du har sendt din ansøgning, udvælger vi de kandidater, vi gerne vil se til en samtale.
Hvis du ikke er blandt de udvalgte kandidater, får du naturligvis skriftlig besked.
Vi slår løbende nye ledige job op, og måske er det næste gang dig, der er det bedste match til stillingen.
Til den første samtale møder du den person, der kan blive din nærmeste leder og måske også andre af dem, du kan komme til at arbejde sammen med.
Her får vi mulighed for at lære dig og dine kompetencer bedre at kende, og du har mulighed for at stille spørgsmål til jobbet og Kredsløb som arbejdsplads.
Vi kommer også ind på løn og arbejdsvilkår.
Hvis du går videre til anden samtale, skal du lave en personprofil og en test, som vi gennemgår til samtalen.
Du får tilbudt jobbet, hvis du er det bedste match til den stilling, der er blevet slået op.
Herefter finder vi ud af, hvornår du kan starte, og hvornår du og vi kan melde ud, at du har fået nyt job hos Kredsløb.
Du skal også underskrive din ansættelseskontrakt. Det foregår elektronisk.
På din første arbejdsdag spiser vi fælles morgenmad i afdelingen, så du kan møde dine nye kolleger.
Du får en rundvisning på den lokation, du skal arbejde på og bliver introduceret for dit nærmeste netværk i organisationen.
I Kredsløb arbejder vi ofte på tværs af afdelinger, og det er rart at vide, hvem man kan tage fat på rundt omkring i organisationen
I løbet af de første arbejdsdage bliver du introduceret for din 'buddy', som skal sørge for at oplære dig til jobbet.
I opstarten bliver din buddy din nærmeste partner og den, du altid kan stille spørgsmål.
Efter et lille stykke tid følger vi op på din start med 1:1 samtaler med din nærmeste leder.
Her er der tid og rum til at snakke om, hvordan det går, og stille de spørgsmål, der er dukket op undervejs.
Du er det rette match til en genbrugsstation
Bliv leder med en grøn profil
Få succes som projektleder
Hvis du vil vide mere om Kredsløb, kan du læse om de grønne mål vi arbejder frem imod i vores strategi.
Du kan også gå direkte til de ledige stillinger, vi har lige nu.
Du er altid velkommen til at skrive til os på HR@kredslob.dk
Du kan ringe til os alle hverdage kl. 8-15 på tlf. 77 88 10 10