Gå til indhold

Hvad vil du gerne
søge frem?

Skift fra elvarme til fjernvarme

Elvarme er en dyr måde at opvarme din bolig på, og Energistyrelsen anbefaler at skifte til fjernvarme, hvis det er muligt.

Her finder du viden og vejledning, hvis du overvejer at skifte fra elvarme til fjernvarme.

Pige ligger og læser på stuegulvet

Energistyrelsen anbefaler at skifte til fjernvarme

Elvarme er en af de dyreste måder, du kan opvarme din bolig på.

Energistyrelsen anbefaler derfor at skifte til fjernvarme i områder, hvor det er muligt. Fjernvarme er nemlig en af de billigste og mest klimavenlige varmeformer.

Hvad kræver det at skifte fra elvarme til fjernvarme?

Når du skifter til fjernvarme fra elvarme, skal du have sat et vandbårent anlæg, op, f.eks. radiator eller gulvvarme.

Det har VVS-installatøren helt styr på, og det er faktisk nemmere, end du tror. F.eks. med gulvpaneler, som rørene kan gemmes bag.

Vil du vide mere?
Hos Bolius kan du læse artiklen om et ægtepar, der har skiftet til fjernvarme og fået meget mere komfort.

Du kan også læse mere på Energistyrelsens side om elvarme. 

Radiator eller gulvvarme - du har flere muligheder

Der findes flere løsninger, når du vil skifte til fjernvarme og dermed har brug for et vandbårent anlæg som radiator eller gulvvarme. Nogle er mere omfattende end andre.

Nogle af de nemmere løsninger er synlige rør, rør skjult i paneler eller gulvvarme lagt oven på det eksisterende gulv.

Her kan du se et eksempel på gulvvarme, der bliver lagt oven på det gulv, du allerede har.

Gulvvarmen kan også lægges som en varmemåtte.

Vil du skjule rørene hen til radiatoren, kan du se et eksempel på isolerede paneler her.

Kontakt en VVS-installatør, hvis du vil vide mere.

Priseksempel

Hvad koster det at få fjernvarme?

Når du vil skifte til fjernvarme betaler du for tilslutning inkl. investeringsbidrag, fjernvarmeenhed og radiator/gulvvarme. Her kan du se et priseksempel: 

 

Tilslutning til fjernvarme

Dit hus ligger ca. 10 meter fra skel. Rørene koster 1.037,50 kr./meter.

Investeringsbidrag i Skæring Strand: 34.177 kr.

Vejledende pris inkl. moms: ca. 44.552 kr. 

 

Fjernvarmeenhed

Pris: ca. 20.000 kr.

Du kan også vælge Fjernvarme Plus, hvor du i stedet lejer en fjernvarmeenhed inkl. service for 199 kr. pr. måned

 

Radiator/gulvvarme

Overslagspris: 100.000 kr.

 

I alt pris: 164.500 kr.

Kan det betale sig at skifte til fjernvarme?

Det korte svar er, at din investering i fjernvarme er tjent hjem på 8-15 år.

Hvor længe det tager afhænger bl.a. af dit varmeforbrug, husets energimærke og hvilken løsning du vælger i dit hus (gulvvarme eller radiatorer).

Herunder kan du se to priseksempler med forventet tilbagebetalingstid.

Hvad koster det at have fjernvarme?

Priseksempel 1

Ældre hus 80 kvm med forventet årligt forbrug: 9 MWh

 

Med fjernvarme:

Abonnement: 910 kr.

Forbrug: 670 kr./MWh x 9 MWh = 6.030 kr.

Effektbidrag: 19,50 kr./m2 x 80 m2 = 1.560 kr.

Forventet årlig varmepris i alt = 8.500 kr.

 

Med elvarme:

Årlig varmepris: 2.400 kr./MWh (2,40 kr./kWh) x 9 MWh = 21.600 kr.

 

Årlig besparelse: 13.100 kr.

Tilbagebetalingstid: ca. 12 år

Priseksempel 2

Hus lavenergi 120 kvm med forventet årligt forbrug: 7,2 MWh

 

Med fjernvarme

Abonnement: 910 kr.

Forbrug: 670 kr./MWh x 7,2 MWh = 4.824 kr.

Effektbidrag: 9,75 kr./m2 x 120 m2 = 1.170 kr.

Forventet årlig varmepris i alt = 6.904 kr.

 

Med elvarme 

Årlig varmepris: 2.400 kr./MWh(2,40 kr./kWh) x 7,2 MWh = 17.280 kr.

 

Årlig besparelse: 10.376 kr.

Tilbagebetalingstid: ca. 16 år

Når du skal fjerne en el-radiator

I en bolig, som er opvarmet med el, skal du være opmærksom på de el-udtag, der er ved el-radiatorerne.

Disse el-udtag skal enten sløjfes eller måske bruges som almindelige stikudtag, når du har fået nye radiatorer med vand.

Alt det kan en el-installatør hjælpe dig med.

Kontakt os helt uforpligtende

Har du spørgsmål eller vil du have et tilbud?

Vi sidder klar til at hjælpe mandag-fredag kl. 8-15

Tlf. 77 88 02 50

 

Ring til os

Du kan skrive til os døgnet rundt.

Send os en mail på skaering@kredslob.dk

Skriv til os