Gå til indhold

Hvad vil du gerne
søge frem?

Få byttet til en beholder uden ribber

Som kunde hos Kredsløb har du nu mulighed for at bestille en ombytning af din nuværende madaffaldsbeholder til en uden stabelribber.

Muligheden er et tilbud til dem, der oplever udfordringer med ødelagte madaffaldsposer på grund af ribberne i bunden af beholderen.

Muligheder for ombytning

Hvis ribberne i din madaffaldsbeholder har generet dig, har du to muligheder for at få dem fjernet.

  • Du bestiller ombytning i Lisbjerg: Du kan få ombyttet din nuværende beholder til en uden ribber på vores beholderværksted. Du fragter selv beholderen til Lisbjerg. Ombytning i Lisbjerg er omkostningsfrit. 

  • Du bestiller ombytning hjemme: Du kan bestille en ombytning på din hjemmeadresse gennem vores selvbetjening. Her leverer Kredsløb en ren beholder uden ribber til dit hjem og tager den gamle med retur. Det koster 400 kroner, hvilket er samme pris som en beholdervask.

Hvad er ribber?

Ribber er tapper i bunden af affaldsbeholderen, som gør det muligt at stable dem. 

Beholder med ribber

Her ser du en affaldsbeholder med ribber.

Beholder uden ribber

Her ser du en affaldsbeholder, hvor ribberne er fræset væk. 

trin for trin

Sådan får du ombyttet din beholder i Lisbjerg

1. Du udfylder formularen for ombytning i Lisbjerg. Husk at oplyse din madaffaldsbeholders ID-nummer.

2. Du modtager en bekræftelsesmail fra os. 

3. Inden for 7 dage modtager du en ny e-mail med rutevejledning samt information om, hvornår din nye beholder er klar til afhentning. 

4. Du kører selv din beholder til beholderværkstedet i Lisbjerg og får en beholder uden ribber med hjem.

 

Obs: Ombytning er mulig på hverdage fra 9-13 og udvalgte lørdage fra 9-13. 

trin for trin

Sådan får du ombyttet din beholder hjemme

1. Log ind på selvbetjeningen her.  

2. Vælg muligheden Ombytning af beholder i selvbetjeningen.

3. Du modtager en bekræftelsesmail fra os. 

4. Vi bringer ved næste tømning en ren beholder uden ribber til din hjemmeadresse og tager den gamle med retur. 

Sådan finder du din beholders ID-nummer

Når du skal bestille en ombytning i Lisbjerg, skal du bruge beholderens ID-nummer. 

ID-nummeret har 8 cifre, og står på det hvide klistermærke, der sidder ved piktogrammerne på din madaffaldsbeholder.

Bestil ombytning i Lisbjerg

Her kan du bestille ombytning af din beholder på beholderværkstedet.

Denne mulighed er for de kunder, der selv kan fragte den nuværende beholder til Lisbjerg.

Når du har udfyldt formularen, modtager du en bekræftelsesmail.

Inden for 7 dage modtager du en mail om, hvornår din nye beholder kan afhentes fra. 

Denne mail vil også indeholde rutevejledning til stedet.





Godt at vide når du bestiller en ombytning

Godt at vide, inden du får fjernet ribber i din beholder

Hvornår kan jeg bytte min beholder til en ny?

Når du modtager en bekræftelsesmail fra os, har vi registreret din bestilling, og du kan få ombyttet din beholder i Lisbjerg.

Inden for 7 dage modtager du en mail om, i hvilken periode du kan få din beholder ombyttet. E-mailen vil også indeholde rutevejledning til stedet.

Kan jeg køre ud og få min beholder ombyttet uden at have bestilt tid?

Du kan desværre ikke køre ud og ombytte din beholder uden at bestille en ombytning først.

Vores medarbejdere på beholderværkstedet skal nå at have en anden beholder klar til dig. De skal også kunne nå at printe et nyt ID-nummer til beholderen. 

Derfor kan du kun få en ny beholder uden ribber, når du har bestilt en ombytning.

Inden for 7 dage, fra du har bestilt, vil du modtage en mail med den periode, du kan få ombyttet din beholder i. 

Hvad koster det at få ombyttet sin beholder?

Omkostning for ombytning i Lisbjerg

Vælger du selv at fragte din nuværende beholder til Lisbjerg, er der ingen omkostning for dig. 

 

Omkostning for ombytning på hjemmeadresse

Det koster 400 kroner inkl. moms for transport og håndtering at få ombyttet din beholder derhjemme. Prisen er tilsvarende prisen for en beholdervask. 

 

Fjerner I ribberne i min nuværende beholder?

Vi ombytter din gamle beholder til en, hvor stabelribberne er fræset væk. Du skal altså ikke vente på, at din nuværende beholder vaskes og bearbejdes. 

Herefter fjernes ID-nummeret, og din gamle beholder vaskes på vores anlæg. Ribberne fræses væk, og beholderen er nu klar til andre, som ønsker en beholder uden ribber.

Hvordan fjerner I ribberne?

Ribberne fræses væk med et specialværktøj fra affaldsbeholdernes leverandør.

Bortfræsningen af stabelribberne foregår på Kredsløbs eget beholderværksted af hensyn til hygiejne, arbejdsforhold samt for at undgå forurening med plastikspåner fra fræsningen.

Er en beholder uden ribber en garanti for at undgå maddiker?

Vi vil gerne imødekomme de kunder, som oplever ribberne som et problem, og Kredsløb tilbyder derfor muligheden for at få dem fjernet. 

At fjerne ribberne er dog ikke en garanti for, at maddiker elimineres. Erfaringer viser, at maddiker er et tilbagevende problem om sommeren uanset beholder.

Har du spørgsmål til ribberne?

Du kan altid skrive til os på stabelribber@kredslob.dk.

Vi svarer dig hurtigst muligt.