Gå til indhold

Hvad vil du gerne
søge frem?

Nedgravede affaldsbeholdere i Aarhus Midtby

De nedgravede affaldsbeholdere bliver brugt af mange, og de er smarte, fordi de kan rumme store mængder affald under jorden.

Samtidig er de opstillet i grupper, der gør det nemt for dig at sortere dit affald.

Nedgravede beholdere til mere sortering

Alle skal sortere deres affald, så flere materialer kan blive genanvendt. Derfor er de nedgravede beholdere i midtbyen udskiftet, så de passer til den nye måde at sortere affald på.

Affaldet skal sorteres og afleveres i 5 forskellige rum.

Her kan du aflevere batterier og farligt affald

I de nye nedgravede beholdere er der ikke indkast til batterier. Hvis der er en ordning til batterier der, hvor du bor, skal du fortsat bruge den. 

I løbet af 2024 får alle mulighed for at aflevere batterier og andet farligt affald tæt på deres hjem.

Indtil da kan du aflevere dine brugte batterier i udvalgte supermarkeder, biblioteker, skoler mv.
Farligt affald kan du aflevere på Nærgenbrugsstationen.

Brug nærgenbrugsstationen i midtbyen

Godsbanen Nærgenbrugsstation er en genbrugsstation i midtbyen. Du finder den på Dirch Passers Gade i Aarhus C.

Her kan du aflevere flere slags affald til genanvendelse og gå på jagt efter gratis genbrugsfund.

Nærgenbrugsstationen har åbent hverdag kl. 7-19 - også i weekenden. Du åbner døren ved hjælp af MitID.

Stil ikke storskrald ved de nedgravede beholdere

Der må ikke stilles storskrald ved de nedgravede affaldsbeholdere. Så kan vi nemlig ikke tømme dem.

Du kan se her i videoen hvorfor. 

Bestil i stedet afhentning af storskrald ved din gadedør. Det er gratis.

Sådan undgår du affald på gaden

1. Bestil storskraldsbilen

Vi ved, det er bekvemt at komme af med sit storskrald samme sted, som man afleverer sit andet affald, men det giver store problemer.

Hvis der står storskrald på platformene ved de nedgravede beholdere, kan de nemlig ikke blive tømt.

Bestil i stedet storskraldsbilen på kredslob.dk/storskrald og få hentet storskrald ved din hoveddør – det er nemt og gratis.

2. Brug almindelige poser til restaffald

Når man forsøger at stoppe store sække ned i de nedgravede beholdere, kan det danne en prop, så beholderen virker fyldt, selvom der er plads til mere nede i den.

Brug derfor en almindelig skraldepose, så undgår vi propper og sikrer, at flere kan få deres affald ned i beholderen.

3. Riv stort pap i stykker eller bestil storskraldsbilen

Skal du presse for at få dit pap ned i beholderen? Så er pappet for stort, og det kan stoppe beholderen til. Riv eller skær pappet i mindre stykker.

Du kan også bestille storskraldsbilen til at hente stort pap på kredslob.dk/storskrald

4. Tjek om der er plads til mere

Selvom der står skraldeposer ved siden af, kan der stadig være plads i beholderen. Står der først én pose, bliver den hurtigt til flere.

5. Gå et par ekstra meter 

Vi ved, det kan være irriterende, hvis den beholder, du normalt bruger, er fyldt. Men går du den ekstra tur til næste beholder med plads i, så hjælper vi hinanden med at holde gaden fri for affald.

Problemer med beholderen?

Oplever du problemer ved de nedgravede affaldsbeholdere? Indberet her, så løser vi det hurtigst muligt.

Hvis problemet vedrører private nedgravede affaldsbeholdere, skal du i stedet kontakte din boligforening eller vicevært.

Adresse





Brug Aarhus BorgerTip

Aarhus BorgerTip er en app og onlineformular, hvor du kan give Aarhus Kommune et tip om skader eller manglende vedligeholdelse i byen. Det gælder også affald ved de nedgravede affaldsholdere.

Få plads til at sortere

Inspiration til din indretning

Få gode idéer til, hvordan du kan gøre det nemt at sortere affaldet hjemme hos dig. 

Her er inspiration til gode sorteringssystemer i køkken, stue, entré og badeværelse. 

Tips & tricks

Har du brug for hjælp til at sortere?

Hvis du er i tvivl om, hvor smørbakken, LED-pæren eller det knuste kaffekrus skal hen, så kan du altid slå dit affald op i den digitale sorteringsguide. 

Hent eller print selv

Få et hurtigt overblik over din sortering 

Hent en kuvert med info-materiale

Som en del af opstartsfasen til den nye sortering delte vi infopakker ud til alle husstande. Er du ny i Aarhus, har du stadig mulighed for at få fat i kuverten på udvalgte steder i byen. 

Klik her for at se en liste over steder, hvor du kan hente kuverten. 

Du kan også downloade info-materialet - lige til at printe.

Hent en kuvert her

Sorterings-vejledning - lige til at hænge op

Download og print en nem guide med de vigtigste tommelfingerregler for god sortering.

Lige til at hænge op på opslagstavlen eller køleskabet.

Download og print

Læs mere i sorteringsguiden

Tag et kig i Kredsløbs sorteringsfolder, som er en guide fyldt med information.

Her kan du se, hvordan du skal sortere forskelligt slags affald. Du får også tips og tricks til at indrette din sortering derhjemme. Og du kan læse hvordan dit affald kan blive genanvendt.

Se sorteringsfolderen

Her kan du hente en kuvert med info om sortering

Hvis du ikke har modtaget info-materialet i din postkasse, kan du hente en kuvert her: