Fjernvarme er guld værd i mere bæredygtigt byggeri
Efterspørgslen på grønne løsninger til mere bæredygtige byggeprojekter er større end nogensinde. Men vi må ikke overse dem, der ligger lige for.
Guld værd for grønne byggerier
Fjernvarme kan bidrage positivt til dit grønne anlægsprojekt og hjælpe dig med at få certificeringen i hus. Læs mere her på siden og hent rapporten "Fjernvarmen i et DGNB-perspektiv" fra 2021.
Jagter du en DGNB-certificering?
Fjernvarme i Aarhus bidrager positivt til DGNB-certificering af bygninger.
Hent over 30% af pointene i DGNB
I samarbejde med Rambøll har vi udarbejdet et værktøj, som gør det lettere at beregne fjernvarmes bidrag til DGNB's kriterier.
Energieffektiv fjernvarme på byggegrunden
Det er positivt, når bygherrer, investorer og arkitekter stiller krav om byggeri med en grøn profil. Men synes du også de grønne beregninger kan være en udfordring? Det vil vi gerne lave om på.
Grønne løsninger, der kan fjerne grå hår
Med fjernvarme i Aarhus får du hele tiden bedre og bedre muligheder for at opfylde dine kunders ønsker til mere ansvarlige byggerier. Så når der alligevel ønskes beregninger på alternativer til den etablerede fjernvarme, kan det skyldes, at få kender til eventyret om den energieffektive og driftssikre fjernvarme her i Aarhus.
Her har vi samlet viden, der klæder dig godt på til næste gang, du skal træffe beslutning om varmeforsyning.
Lav CO2-udledning
Lydløs og gemt væk
Altid varme og varmt vand
Fremtidssikker
Vedligeholdelsesfri
Fleksibel løsning
Fjernvarme eller varmepumper - hvad er bedst for klimaet?
Er du i tvivl om, hvilken varmeforsyning der er bedst til DGNB-certificeret byggeri?
Med udgangspunkt i det DGNB GULD-certificerede boligbyggeri Skæring Bæk Huse har Rambøll analyseret, om fjernvarme eller varmepumper påvirker klimaet mindst.
Her kan du se resultatet og hente hele analysen.
Kontakt os i dag
Ring eller skriv til os, hvis du vil vide mere.
Står med et konkret projekt? Så giv os gerne informationer med på vejen. Vi glæder os til at høre fra dig.
E-mail:
byggemodningfjernvarme@kredslob.dk
Telefon:
77 88 11 22, tast 1.
Hvor kommer fjernvarmen fra?
Størstedelen af fjernvarmen i Aarhus stammer fra disse to kraftvarmeværker, hvor der bliver produceret store mængder fjernvarme sammen med produktion af el:
- Ørsteds kraftvarmeværk i Studstrup
- Affaldsenergianlægget og det biomassefyrede kraftvarmeværk i Lisbjerg
Resten af fjernvarmen kommer fra mindre anlæg, bl.a. vores halmværker i Sabro, Solbjerg og Harlev.
Hvad er fjernvarmen lavet af?
På siden her har vi samlet data, som viser fordelingen af brændsler og hvad fjernvarmen udleder til luften. Det giver et indblik i, hvordan Kredsløbs kunder påvirker miljøet ved deres forbrug af fjernvarme.
Du kan også se, hvor stor andelen af vedvarende energikilder er i fjernvarmen.
Fremtidens varme: Varmt vand fra undergrunden
Sammen med A.P. Møller Holding arbejder vi på at udnytte varmt vand, hentet op fra undergrunden. Teknologien hedder geotermi, og vi tror på, at det er en del af fremtidens fjernvarme i Aarhus.
Altid tilgængelig og udleder ingen CO2
I modsætning til to andre vedvarende energikilder, sol og vind, er det varme vand under jorden der hele tiden. Bliver anlægget drevet af grøn strøm, udleder geotermi slet ingen CO2 og ingenting brændes af.
Hvad er geotermi?
Geotermisk energi findes i undergrunden i form af varmt saltholdigt vand. Temperaturen i jordlagene stiger med dybden, da varme strømmer fra jordens indre mod jordens overflade. Varmen i vandet kan udnyttes til energi.
Vi arbejder i døgndrift for at sikre, at fjernvarmen virker, som den skal.
Vi har 70 intelligente understationer, der snakker sammen og er forbundet igennem et it-netværk. Via dem er hele fjernvarmenettet overvåget konstant.
Herfra udregner vi en varmeprognose, og med den kan vi skabe produktionsplaner. De planer hjælper os med at udnytte produktionskapaciteten optimalt, og det gør i sidste ende, at driftssikkerheden er i top, og at vi belaster miljøet minimalt.
På den måde er du sikker på, at du får din fjernvarme, og at din fjernvarme belaster miljøet mindst muligt.