Gå til indhold

Hvad vil du gerne
søge frem?

Hvad koster det at byggemodne med fjernvarme?

Når I overvejer, om I ønsker fjernvarme til jeres område eller byggeri, er det naturligt, at I gerne vil vide, hvad prisen er.

Det er altid individuelt fra projekt til projekt, hvad fjernvarmetilslutningen koster. Ræk endelig ud til os for at få et tilbud.

Hvad betaler I for, når I vælger fjernvarme?

I betaler for effektiv og driftssikker varme. Men mere specifikt så betaler I:

  • Investeringsbidrag
  • Byggemodningsbidrag
  • Udgiften til stikledningen

Under byggemodningsbidraget hører materialer og arbejdstid. Det er eksempelvis vores og smedens arbejdstid.

Ved etagebyggeri er der god mulighed for at få individuelle målere. Det gør at afregning for den enkelte lejlighed klares med Kredsløb. I får det antal målere med i prisen, som I har behov for ved tilslutning.

Har jeres byggeri et særligt lavt varmebehov, så justerer vi selvfølgelig prisen efter det.

Bliv klogere på prisen

Bestil et opkald herunder, og så ringer vi til dig (hverdage mellem kl. 8 og 15).

varmesalg@kredslob.dk

Skriv til os

77 88 10 10

Åbent 8-15 alle hverdage

Ring til os

Hvad bliver den endelige pris?

Der er mange faktorer, der påvirker jeres pris. For at få den endelige pris på tilslutning af fjernvarmen, skal der derfor ligge en færdig detailprojekteret plan, som vi i Kredsløb kan prissætte.

Prisen er bl.a. afhængig af antallet af tilslutninger, og prisen vil bl.a. blive højere i takt med antallet af afgreninger.

Vores priser er kostægte, dvs. at vi ikke må tjene på de byggemodningsbidrag, der skal betales i forbindelse med tilslutningen til fjernvarme.

Hvad er byggemodningsbidrag?

Byggemodningsbidrag bliver opkrævet, når der skal etableres hovedledninger i nye udstykninger. Bidragets dækker de faktiske udgifter til hovedledninger, materialer og arbejdskraft. Hvor stort bidraget er, afhænger af de konkrete forhold i udstykningen.

Hvilende Overordnet Byggemodningsbidrag
På enkelte grunde kan der være Hvilende Overordnet Byggemodningsbidrag. I de fleste tilfælde vil I planmyndigheden oplyse, hvis der er et Hvilende Overordnet Byggemodningsbidrag på grunden.

Er du i tvivl?
Så kan du kontakte os på tlf. 77 88 11 22, tast 1.