Hvad vil du gerne
søge frem?
Et par kilometer under jordoverfladen er der varmt vand, som kan pumpes op og bruges til fjernvarme.
Det kaldes geotermisk fjernvarme.
Hvor vindmøller og solceller er afhængige af vejret, så er det varme vand i undergrunden en vedvarende energikilde, som kan bruges hver dag året rundt.
Det kan vi udnytte til at gøre fjernvarmen i Aarhus endnu mere klimavenlig.
Et par kilometer under jordoverfladen flyder varmt vand i hulrum mellem porøse sandsten. Vandet bliver ophedet af den varme, der strømmer ud fra jordens indre.
Under store dele af Danmark - bl.a. under Aarhus - flyder vandet frit imellem disse hulrum og skaber enorme reservoirer af varmt vand, som kan pumpes op og bruges som vedvarende energikilde.
Denne form for vedvarende energi kaldes geotermi.
Når varmen fra det varme vand i undergrunden skal overføres til vandet i fjernvarmenettet foregår det i et lukket kredsløb:
Det første geotermiske anlæg bliver etableret på Skejbyvej 450A - lige ved siden af Kredsløbs vekslerstation.
Anlægget forventes at være klar til drift i 2025.
Et af de geotermiske anlæg skal ligge på Sumatravej 11 i Aarhus Havn.
Det forventes at stå færdigt i 2027.
Ved byggepladsen på Skejbyvej kan du besøge geotermi-væggen.
Her kan du møde dinosauren Geo, blive klogere på geotermisk fjernvarme og kigge ind til boreriggen, mens den borer flere kilometer ned i jorden efter varmt vand.
Den store borerig borer i februar og marts 2024. Geotermi-væggen kan besøges, indtil anlægget står færdigt i 2025.
Vi er lige nu i gang med at undersøge, hvor de næste geotermiske fjernvarmeanlæg i Aarhus skal ligge.
Nogle af de mulige steder er naboerne inviteret til informationsmøde.
Vi er stadig i den tidlige undersøgelsesfase, og intet er sikkert eller godkendt, men hvis anlæggene bliver en realitet, inviterer vi igen naboer til informationsmøder og fortæller mere om præcise placeringer, og hvad anlægsarbejdet vil indebære.
Foto: Innargi - fotograf: Kasper Hornbæk
Så dybt nede ligger det geotermiske vand. Grundvandet ligger kun 200 meter nede.
Eller 20 % af fjernvarmen i Aarhus. Så meget varme og varmt vand kan geotermi bidrage til.
Det er den forventede temperatur på det geotermiske vand i undergrunden.
Geotermi er en vedvarende energikilde, ligesom sol og vind.
Men hvor vindmøller og solceller er afhængige af bestemt vejr, er den geotermiske varme tilgængelig hver dag året rundt.
Geotermisk fjernvarme kan dække ca. 20 % af fjernvarmeforbruget i Aarhus. Dermed kan vi spare på andre energikilder og mindske behovet for at brænde halm og biobrændsel.
Med anlægget i Aarhus er det muligt at bruge 55.000 ton træpiller mindre om året.
Det betyder, at de direkte biogene CO2-udledninger kan blive 95.000 tons mindre, og bliver den sparede biomasse brugt f.eks. som metanol til transport, kan der spares yderligere 70.000 tons CO2 – det svarer til udledninger fra 30.000 benzinbiler.
Kredsløb samarbejder med Innargi A/S om at bringe geotermisk fjernvarme til Aarhus. Innargi står for at lave boringer og etablere geotermianlæg.
Det tager tid at bore op til 2,5 km ned i undergrunden, og planen er derfor, at aarhusianerne kan begynde at varme sig med geotermisk fjernvarme i 2025.
Innargi udspringer af A.P. Møller Holding, som har 50 års erfaring med at bore i Nordsøen.
På baggrund af den erfaring og med et eksperthold af geologer, boreingeniører, reservoir- og facilitetsteknikere har Innargi sat sig for at udforske det enorme potentiale for geotermisk energi, der er i undergrunden.
I Aarhus har Innargi ansvar for alle faser - fra de første prøveboringer til det opvarmede fjernvarmevand bliver leveret til os igennem de næste 30 år.
I 2030 skal den varme og energi, du får fra Kredsløb, være klimaneutral.
Vi vil derfor bruge endnu mere vedvarende energi - og her spiller geotermi en vigtig rolle.
Geotermi er nemlig en stabil, vedvarende energikilde, som ikke er afhængig af bestemte vejrforhold, og som hverken lugter, larmer eller forurener.
Det betyder, at du og resten af aarhusianerne kan få varme og varmt vand fra klimavenlig geotermisk fjernvarme hver dag mange år frem.
Betyder geotermi, at fjernvarmen bliver dyrere?
Det er en betingelse, at geotermi er konkurrencedygtig i forhold til de andre varmekilder, vi har mulighed for at bruge.
Der kommer heller ikke en ekstraregning, hvis boringerne eller etableringen af geotermianlæg bliver dyrere end forventet, for Innargi varetager alle de risici, der er - lige fra anlæggene bliver bygget og i de 30 år, de er i drift.
Kan geotermi give sætningsskader på de omkringliggende bygninger?
Nej. Det vand, der bliver pumpet op fra undergrunden, bliver straks efter pumpet tilbage hvor det kom fra. Derfor bliver trykket i undergrunden ikke påvirket.
Er der risiko for, at geotermi forurener grundvandet?
Nej. Boringen foregår på samme måde som en drikkevandsboring, hvor grundvandet bliver beskyttet mod forurening ved hjælp af cementerede stålrør.
Det beskytter grundvandet for både nedsivning oppefra og for det geotermiske vand, der cirkuleres i et lukket kredsløb.
De geotermiske anlæg har sensorer og alarmsystemer, der sikrer, at det straks bliver opdaget, hvis der opstår en fejl eller læk, så anlægget bliver lukket ned, før der sker skade.
Hvordan ser et geotermianlæg ud?
Geotermianlæggene er små og diskrete.
Et anlæg fylder omtrent det samme som straffesparksfeltet på en fodboldbane, og designet kan udformes, så det passer ind i omgivelserne.
Anlæggene har desuden den fordel, at de hverken ryger, larmer eller lugter.
Vi er skiftet til MitID. Derfor har vi brug for, at du bekræfter, hvem du er, første gang du logger ind.
Følg vejledningen.
Vil du se, hvornår din beholder bliver tømt? Se tømmekalenderen her
Trin 1
Du skal bruge en engangskode fra Kredsløb. Bestil her eller ring til os.
Trin 2
Log ind med dit MitID og engangskoden fra Kredsløb.
Det er kun første gang, du skal bruge en engangskode. Derefter logger du ind med MitID.
Med MitID er du tryg og sikker
Bare log på, så får vi automatisk de oplysninger, som vi skal bruge.
Trin 1
Du skal bruge en engangskode fra Kredsløb. Bestil her eller ring til os.
Trin 2
Log ind med dit MitID og engangskoden fra Kredsløb.
Det er kun første gang, du skal bruge en engangskode. Derefter logger du ind med MitID.