Gå til indhold

Hvad vil du gerne
søge frem?

Gardiner

Ved dit hjem Se hele listen
Genbrugs-station Se hele listen
Beskrivelse
Husk at du kan aflevere tekstiler, der stadig kan bruges, til frivillige organisationer eller til genbrug.

Hvis gardinerne er ødelagte, kan du aflevere dem på genbrugsstationen. De skal skilles ad, så du kan aflevere materialerne hver for sig.

Lameller og rullegardiner afleverer du på genbrugsstationen ved ’Tekstilaffald’. Persienner afleveres ved ’Jern & metal’. Metalrør fra eksempelvis rullegardiner afleverer du ved ’Jern & metal’. Plastdele afleveres som plast. Husk at kigge på symboltallet på plasten.

Gardiner af stof afleverer du som ’Tekstilaffald’ på genbrugsstationen. Du må også gerne aflevere dem i beholderen til ’Tekstilaffald’ derhjemme. Læg gardinerne i en gennemsigtig pose, pres luften ud og bind med knude på, så posen ikke sprænger i skraldebilen.

Hvad bliver det til?

Tekstilaffald bliver optrævlet til fibre, som bliver brugt til at lave ting som nyt tøj, tæpper, lydisolering og fyld til hynder.

Tekstilfibre kan genanvendes 6-7 gange, før de bliver for svage til at holde stoffet sammen. 

Tøj og tekstil som er beskidt, muggent eller fugtigt kan ikke genanvendes. Det skal i stedet afleveres som restaffald. 

Tak for at du sorterer! Det er vigtigt, fordi ...

Tekstiler er den 4. største klimasynder i Europa.

Det gør en forskel at sortere de hullede sokker og den forvaskede uldtrøje.

Ved at genanvende sparer vi på det, der belaster miljøet, f.eks. skal der ikke høstes ny bomuld eller laves nyt garn. 

Vil du gerne skabe mindre affald?

Køb kun det tøj, du har brug for - og vælg god kvalitet, som holder længere.

Brug alt det tøj, du har i dit klædeskab, og brug det til det er slidt op.

Det, du ikke bruger, kan du sælge, bytte eller give til andre.  

Brug sorteringsguiden som app

Få vist sorteringsguiden på din hjemmeskærm

Sådan gør du på iOS

  1. Åbn kredslob.dk/sorteringsguiden i din Safari-browser.
  2. Tryk på upload ikonet nederst, som hvis du vil dele siden.
  3. Vælg ”Føj til hjemmeskærm”.
  4. Sorteringsguiden kan nu tilgås som en ”app”, ligesom andre apps på din mobil.

Sådan gør du på Android

  1. Åbn kredslob.dk/sorteringsguiden i din Chrome-browser.
  2. Tryk på de tre prikker i øverste højre hjørne, som fører til dine indstillinger.
  3. Vælg ”Installer app” og tryk ”Installer”.
  4. Sorteringsguiden kan nu tilgås som en ”app”, ligesom andre apps på din mobil.