Gå til indhold

Hvad vil du gerne
søge frem?

Sådan bruger du poser til affaldssortering

Her kan du se, hvilket affald du skal aflevere i poser, og hvilket affald, som skal afleveres løst.

Du kan også læse mere om, hvordan du bruger poser til din sortering.

Affald, som SKAL afleveres i pose med knude på

Madaffald

Madaffald skal afleveres i pose med knude på. 

Du skal selv købe poser, og du kan bruge dem, der passer dig.

Posen behøver IKKE være bionedbrydelig. På behandlingsanlægget bliver poserne sprættet op og fjernet. 

Tekstilaffald

Tekstilaffald skal afleveres i pose med knude på. 

Posen må gerne være farvet, men man skal kunne se igennem.

Du skal selv købe poser, og du kan bruge dem, der passer dig.

Tip!
Pres luften ud af posen, inden du binder knude. Det forhindrer posen i at sprænge, hvis den bliver klemt i skraldebilen.

Restaffald

Restaffald skal afleveres i pose med knude på. 

Du skal selv købe poser, og du kan bruge dem, der passer dig.

Affald, som må afleveres løst eller i pose uden knude

Du bestemmer selv, om du afleverer glas, metal, plast, mad- og drikkekartoner løst eller i poser uden knude.

Hvis du bruger poser, skal du selv købe dem. Du kan bruge de poser, der passer dig.

Affald, som skal afleveres løst

Pap og papir må ikke afleveres i pose. Det skal lægges løst i affaldsbeholderen udenfor. 

Godt at vide om poser

Hvilke poser må man bruge?

Som en del af opstartsfasen til den nye sortering delte Kredsløb poser ud til affaldssortering af mad- og tekstilaffald.

Nu skal du selv stå for at købe dine affaldsposer - præcis som du plejer. Du kan bruge lige den farve poser, der passer dig.

Hent poser på genbrugsstationen

Kredsløb delte poser ud til en god start på affaldssorteringen. Der vil ikke blive delt flere poser ud, men du kan stadig hente poser til mad- og tekstilaffald på genbrugsstationen så længe lager haves.

Bor du i midtbyen, er det også muligt at hente poserne på Nærgenbrugsstationen i Dirch Passers Gade.

Find din nærmeste genbrugsstation
Spørg os om mere affaldssortering

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar til at hjælpe alle hverdage kl. 8-14

Tlf. 77 88 04 44

Ring til os

Du kan altid skrive til os, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

nyaffaldsordning@kredslob.dk 

Skriv til os