Ordningen for farligt affald er indeholdt i administrationsbidraget, dog skal indsamlingsmateriel, som bortkommer eller beskadiges, erstattes af ejeren.
Farligt affald i kommunale bygninger uden beboelse
Kredsløb er i fuld gang med at udrulle nye løsninger til farligt affald for alle i Aarhus, og nu er tiden kommet de kommunale bygninger. Formålet er, at endnu mere farligt affald kan blive genanvendt forsvarligt.
Her på siden kan du læse meget mere om løsningen til kommunale bygninger uden beboelse.
Én rød kasse til hver bygning
Hver bygning får én kasse til farligt affald. Det er samme kasse, som mange kender fra villaernes sorteringssystem. Heri kan I bl.a. lægge brugte batterier, elpærer, lyskæder, spraydåser og malingrester.
Sådan får I kassen tømt
Når kassen er fyldt, lukkes låget med alle fire hasper. For at få den tømt, stiller I den ovenpå en af jeres affaldsbeholdere. Næste gang skraldebilen henter affald, så bytter skraldemanden den fyldte kasse til en tom kasse. Den tomme kasse tager I med ind på plads igen.

Sådan får I den røde kasse
Kredsløb leverer kassen i løbet af sommeren 2025. Skoler og børneinstitutioner får udleveret den røde kasse i juni 2025 og øvrige kommunale institutioner uden beboelse får udleveret den røde kasse i august 2025.
Kassen stilles ved jeres affaldsbeholdere. I skal selv sørge for at tage kassen med ind og stille den et forsvarligt sted, hvor børn og unge ikke har adgang til den.
Kig i kassen
I kassen ligger der information om, hvordan I skal sortere. I kan også se mere om farligt affald her.
I tvivl om, hvordan noget skal sorteres? I kan altid slå jeres affald op i vores digitale sorteringsguide.
Har I allerede en ordning til farligt affald?
Det kan være, at I allerede har en ordning til farligt affald, som fungerer. I det tilfælde anbefaler vi, at I ser den røde kasse som et supplement, så I får mulighed for at sortere endnu mere farligt affald.
Affaldet fra f.eks. fysisklokaler skal I stadig have en separat løsning til. Det må ikke komme i den røde kasse, da det ikke er husholdningslignende affald.
Medicinrester og brugte kanyler stadig skal afleveres som klinisk risikoaffald. Det må heller ikke komme i den røde kasse.
Hvad kan afleveres i kasserne?
- Spraydåser
- Kemikalieflasker
- Malingrester
- Småt elektronik
- Elpærer (i pose)
- Batterier (i pose)
Hvad kan ikke afleveres i kasserne?
- Fyrværkeri
- Ammunition
- Medicinrester
- Gaspatroner
- Kanyler
Hvis I har farligt affald, som ikke kan og må være i kassen, har I mulighed for at komme af med det på andre måder.
-
Køb erhvervsadgang til genbrugsstation
- Se hvordan her.
-
Få hentet andet farligt affald
- Vi kan hjælpe med at afhente alt farligt affald, som ikke er husholdningslignende.
- Se vores tilbud her, og kontakt os endelig for at høre mere på 77 88 00 11.
Har du spørgsmål til ordningen, er du velkommen til at skrive til os på FA@kredslob.dk.
Vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt.