Midlertidigt ophør i en aftalt periode
Fjernvarmestikket afbrydes inde hos kunden (i huset).
Midlertidigt ophør i en aftalt periode kan anvendes i forbindelse med renovering og om-/tilbygning af ejendommen.
Midlertidigt afbrydelse
Fjernvarmestikket afbrydes i jorden på kundens matrikel.
En midlertidig afbrydelse laves, hvor der senere skal ske en genetablering, f.eks. et parcelhus der rives ned for at give plads til et nyt parcelhus. Den kan også anvendes i forbindelse med en stikændring.
Permanent ophør
Fjernvarmestikket afbrydes ved hovedledning i vejen.
En permanent afbrydelse laves, hvor der ikke skal etableres fjernvarme igen.
Kundeforholdet ophører permanent, og det kan ikke genoptages, medmindre der har været etableret en anden varmekilde i mellemtiden, eller det er en anden bygningskategori, f.eks. en villa der bliver til
to kæde-/rækkehuse.
Disse priser gælder for stikledninger til og med DN 20. For større stikledninger gælder andre priser.
For at modtage en præcis prisopgørelse vedrørende afbrydelse af større fjernvarmestik rettes skriftlig henvendelse til os. Vi vil herefter udarbejde et individuelt tilbud, der tager højde for dine specifikke behov og krav.