- Åbn kredslob.dk/sorteringsguiden i din Safari-browser.
- Tryk på upload ikonet nederst, som hvis du vil dele siden.
- Vælg ”Føj til hjemmeskærm”.
- Sorteringsguiden kan nu tilgås som en ”app”, ligesom andre apps på din mobil.
Genopladelige lithiumbatterier under 500 g sorterer du som ’Farligt affald’ derhjemme – enten i kassen til ’Farligt affald’ eller i anden fællesløsning. Kom gerne små løse ting i pose.
Har du fået udleveret en rød kasse til farligt affald, skal du være opmærksom på, at kassen med indhold max må veje 4 kg. Kassen bliver tømt, når du stiller den ud på eller ved siden af dine affaldsbeholdere.
Bor du i fællesbebyggelse, og har I allerede en ordning til farligt affald, skal du fortsat bruge den. Spørg evt. din vicevært om hjælp.
Du kan også aflevere dem på genbrugsstationen ved ’Batterier’.
For dig, der har en rød kasse
Hvis du har dine egne beholdere udenfor, får du en rød kasse til at samle farligt affald fra hjemmet.
Den røde kasse skal IKKE stå fast udenfor
Tag den røde kasse ind eller stil den i skuret. Den må kun stilles ud til de andre beholdere, når den skal tømmes.
Kassen bliver tømt efter behov. Når den er fuld (max 4 kg), sætter du den ud på din beholder til mad- og restaffald. Så bliver den byttet til en tom, når beholderen bliver tømt.
OBS: Indtil videre kan du kun få tømt den røde kasse sammen med beholderen til mad- og restaffald.
Her kan du aflevere batterier
Der bliver arbejdet på en løsning for alle, der bruger fælles eller nedgravede affaldsbeholdere, så alle får mulighed for at aflevere batterier og andet farligt affald tæt på deres hjem.
Indtil da kan du aflevere brugte batterier i udvalgte supermarkeder, biblioteker, skoler mv.
Du kan også aflevere brugte batterier på Nærgenbrugsstationen.
Hvad bliver det til?
Farligt affald bliver kørt til et behandlingsanlæg, hvor råstoffer som jern, mangan og tungmetaller udvindes, så de kan bruges i nye produkter.
Tak for at du sorterer! Det er vigtigt, fordi ...
Det er skidt for både miljøet og de mennesker, der håndterer dit affald, hvis farligt affald bliver afleveret som restaffald.
Hvis spraydåser eller andre beholdere under tryk ender i restaffaldet, er der risiko for eksplosioner, både når affaldet bliver presset sammen i skraldebilen, og når det bliver brændt.
Vil du passe på dit farlige affald?
I forhold til farligt affald er det bedste, du kan gøre at sørge for, at det bliver sorteret og afleveret rigtigt.
På den måde er du med til at sikre, at de miljøskadelige stoffer ikke ender i naturen, men i stedet kan blive genanvendt.
Hent sorteringsguide ned som app på din telefon
Vidste du, at du kan hente sorteringsguiden ned som en app på din telefon? På den måde har du altid sorteringsguiden lige ved hånden.
Se videoen her, eller følg guiden trin for trin nedenfor.
Få vist sorteringsguiden på din hjemmeskærm
Sådan gør du på iOS
Sådan gør du på Android
- Åbn kredslob.dk/sorteringsguiden i din Chrome-browser.
- Tryk på de tre prikker i øverste højre hjørne, som fører til dine indstillinger.
- Vælg ”Installer app” og tryk ”Installer”.
- Sorteringsguiden kan nu tilgås som en ”app”, ligesom andre apps på din mobil.